 |
|
|
|
Velkommen til Vietnam Det går stærkt i Vietnam, også rent turistmæssigt. Vietnam er blevet et alternativ – eller et supplement – til Thailand. Alverdens turister har fået øjnene op for landets herligheder, dets venlige og charmerende befolkning, og der er fuld valuta (= høj værdi) for pengene. Hotelstandarden er stadigt stigende, og kvaliteten og serviceniveauet er på langsom, men sikker, vej mod 'thailandske' niveauer. Gastronomien undergår en gennemgribende revolution med kulinariske eksperimenter og fusion, når det er bedst. 'Good morning, Vietnam' råbte vi sammen med Robin Williams i 1990 i filmen af samme navn. Nu ER morgenmaden spist, og det er på alle måder tid til brunch og frokost. TEKST OG FOTO: SØREN MILHOLT OG BENTE COLBERG  Vagabond besøgte Hanoi, Ha Long-bugten, den gamle kejserby Hue, Hoi An, Saigon (Ho Chi Minh City) og Mekong-deltaet i februar og marts 2007. Der er mange fællesnævnere for disse destinationer, som vi skriver om i denne og næste udgave af Vagabond, så vi har undtagelsesvis valgt at begynde med lidt relevante fakta.
VIETNAMESISK MAD NUOC MAM ØL OG VIN OG DRINKS  Øl er populært, og vietnameserne drikker meget øl. Bia Hoi er gode ord at huske. De betyder friskt fadøl, og Bia Hoi '.....is probably the cheapest beer in the world' – og godt ord igen Carlsberg – det smager også ganske udmærket. Og så koster det næsten ingenting, typisk 3.000 dong for et glas med 30 cl. Gode mærker på flaske eller dåse (og kun sjældent på fad) er Ha Noi, Halida, HUDA = Hue og Danish (Carlsberg), Larue (export-versionen!), Tiger (licensproduktion fra Singapore), Saigon og 333, dels fordi den er god, og dels fordi det vietnamesiske navn er rimeligt nemt at huske: Ba Ba Ba. De fleste flaskeøl koster omkring 12-15.000 for 50 cl på bar eller restaurant. Hvad vin angår, fornægter den franske indflydelse sig ikke. Alle restauranter har et udvalg af vine fra såvel den gamle (primært Frankrig og Italien) som den nye verden (primært Australien, New Zealand, Sydamerika og USA). Sammenlignet med de omkringliggende lande (for slet ikke at tale om Danmark!) er priserne yderst rimelige. Man får mange fortrinlige vine for $20-30. Den lokale hvidvin, Vang Dalat, fås overalt. Den er frisk og passer glimrende til nudel- og fiskeretter, og prisen er sjældent over 100.000 dong (40 kr.) for en flaske på restauranter. Er man til drinks, får man mange og gode drinks til mellem $2 og $3, dog skal man regne med at betale $4 til $5 på hotellerne. Alle gængse internationale whisky-, gin- vodka- og romprodukter er på hylderne. Er man kræsen med sin GinTonic, så spørg efter Schweppes. De har den alle steder, men hælder hellere Evervess i din Gordon’s eller Bombay Sapphire. Evervess er en talentløs, bitter tonic fra Pepsico, men hvad ved dog også amerikanere om Indian Tonic og forebyggelse mod malaria... ISTERNINGER VALUTA Den lokale valuta hedder dong (VND), og kursen følger den amerikanske dollar. I skrivende stund er 10.000 dong lig med fire kroner. Alle banker veksler kontante dollars og euro, mens man typisk får et par procent mindre ud af rejsechecks. Der er ikke længere noget sort marked, og hotellernes vekslekurser ligger meget tæt på bankernes. Kreditkort accepteres på de fleste hoteller og større restauranter, men i nogle tilfælde koster det op til tre procent ekstra at bruge kort. Hæveautomater er der masser af såvel i byer som ved større turistattraktioner. Det forventes ikke, at du giver drikkepenge, men de modtages med glæde, hvis du synes, du har fået en rigtig god service. Priser på drinks- eller spisekort opgives enten i lokale dong eller i amerikanske dollars, sidstnævnte oftest på hoteller og finere restauranter. Vi har opgivet priser i den valuta, som vi afregnede dem i, og har kun 'oversat' til danske kroner i de tilfælde, hvor der har været speciel grund til det. TRAFIKKEN  Ordet 'fremdrift' dækker mange aspekter ved dagligdagen i Vietnam, og trafikken er ingen undtagelse. Fra Hanoi til Saigon og fra Hue til Hoi An – der er fremdrift i trafikken. I Hanoi og Saigon er der alene henholdsvis to og fire millioner tohjulede med motor, og de synes alle at være lige netop dér, hvor du befinder dig. Det hele glider dog på sin egen besynderlige vis og trafiklys (og røde lamper) respekteres i den udstrækning, de findes – og virker. Alle vietnamesere vil hellere køre udenom end holde tilbage. Brug af bremser er ikke just et udbredt fænomen, så når du skal krydse en befærdet gade, er kunsten at gå bestemt og målrettet over. Undlad at stoppe og undlad pludselige temposkift. Hold øjenkontakt med den væg af tohjulede, der kommer imod dig med speederen i bund. De ser dig der, hvor du er, de kan se, hvad du har gang i, og de ved, hvordan de skal komme udenom dig – uden at bremse og uden at sænke farten. Det lyder enkelt, og det virker. Vi overlevede, om end hjertet nu og da sad helt oppe i halsen. Hornet bruges konstant og uafladeligt. Ikke så meget for at signalere 'venligst flyt dig, så jeg kan komme forbi', men mere i retning af 'pas på, her kommer jeg, jeg vil fremad, og jeg er ikke til sinds hverken at bremse eller sætte farten ned!'.
REJSELITTERATUR Læs flere artikler fra det store tema om Vietnam i Vagabond REJS udgave 06 og 07 2007 |
|
|
